Bliv ringet op


    Har du brug for hjælp?







    Nyt Tag

    Er taget på privatboligen ved at være nedslidt – på grænsen til at være utæt? Vi står klar til at hjælpe dig med udskiftningen af dit tag på huset.

    Vi lægger nyt tag på alle slags boliger, og påtager os alle opgaver – små som store. Det kan fx være at du kun har behov for at få nyt tag på carporten. Den opgave tager vi også gerne.

    Inden vi går i gang med udskiftningen af taget, så tager vi altid en snak med vores kunder omkring deres ønsker, således resultatet bliver som forventet. Det kan fx være om kunden også ønsker at få efterisoleret taget, således der efterfølgende kan mærkes en forandring på energiregningen. 

    Vi værdsætter altid vores kunders ønsker højt, således vi kan udføre byggearbejdet med stor kvalitet fra start til det færdige resultat.

     

    Hvornår skal du udskifte taget?

    Det er svært at sige, hvor lang tid et tag holder, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind. Først og fremmest, så har vind og vejr en stor indvirkning på tagets levetid, men tagmaterialet og tagtype kan også have stor indvirkning. 

    Taget bliver hele året rundt udsat for både blæst, regn, sne, varme og kulde, og det medfører stor slitage på de fleste tagtyper. Når taget bliver slidt, så bliver det efterhånden også utæt, hvilket gør at fugt kan trænge ind i boligen.

    Er dit tag blevet så slidt, at det er i stor fare for at blive utæt, så vil vi anbefale at du skifter det gamle ud med et helt nyt tag. 

    Det kan også være, at I står overfor en større ombygning, en tilbygning eller en renovering af privatboligen, hvor det giver mening at udskifte taget i samme ombæring.

    En udskiftning af taget giver store besparelser på varmeregningen

    I langt de fleste tilfælde er det en god idé at få lavet en efterisolering, når du skal have nyt tag på privatboligen. Det kan nemlig give en stor besparelse på energiregningen. Faktisk er taget og loftet det sted i huset, hvor det bedst kan betale sig at lave en efterisolering. 

    Taget er en ret stor ubrudt flade på et hus, og idet at varme søger opad, så er der et stort område, hvoraf varmen kan sive ud, hvis ikke taget er isoleret godt nok. Faktisk er det mellem 25 – 40 % af husets samlede varmetab, som sker gennem loftet og taget. 

    En efterisolering af taget vil typisk være aktuel ved montering af nyt tag, eller ved en ombygning. Det vil også medføre et markant bedre indeklima, og så vil boligens værdi også stige.

    Vælg en tagtype, der passer til din boligs nuværende arkitektur

    Taget udgør en stor del af boligens samlede udtryk, hvorfor det ikke er helt lige meget, hvilken tagtype du skal vælge, når du skal have nyt tag til huset.

    Det er en god ide, at tænke meget over æstetikken, når du skal vælge tagtype uanset om du skal have nyt tag til garagen, nyt tag til udestuen eller det er hele husets tag, der skal udskiftes med nyt. Taget skal passe til husets nuværende arkitektur, men det skal også stemme overens med de omgivelser, som huset ligger i – både hvad angår naturen omkring, men også nabolagets huse. 

    Du kan både vælge at få nyt tag i tegl, nyt tag i eternit, et nyt tag med tagpap eller noget helt andet i et væld af farver. Men det er vigtigt, at du overvejer dit valg grundigt.

    Den tagtype du vælger skal du nemlig se på i mange år fremover, og du skal også tænke på, at det kan have en betydning hvis og når du en dag skal sælge din bolig. 

    Vil du have at boligen skal blende ind med de omkringliggende huse, eller skal det helst gerne stikke ud – og hvor meget?

     

    Skal vi lægge nyt tag på din bolig?

    Vi varetager gerne opgaven med at lægge nyt tag på din bolig uanset om du bare skal have foretaget en udskiftning af taget på en garage, eller om du skal have skiftet taget på hele huset.

    Vi lægger både nyt tegltag, nyt eternittag samt nyt tagpap på fladt tag, og vi efterisolerer gerne såfremt du ønsker dette.

    Du er altid velkommen til at kontakte os og få et uforpligtende tilbud på montering af tag og evt. efterisolering.

    Referencer

    Se alle referencer